Ved Brønden
Ved brønden. Rønne. At dømme efter dukkevognen fra 1950erne, måske lige inden en istandsættelse. Det ældste billede fra den lille hyggelige plads i Rønne. BØA 2014-27.
Ved Brønden. De fire øverste billeder stammer fra Rønne Kommunes arkiv, 1950-1960erne. Sammenlignet med billedet ovenfor lige efter en istandsættelse. Bornholms Museum.
Huset til højre, på syv fag, er Ved brønden 11. Det er fra ca. 1760 og var da på fem fag. I 1820 blev det solgt til Johan Caspar Lindtner, organist ved Rønne Kirke. Det var blevet udvidet til syv fag omkring 1827, i hvilken anledning, ejeren fik et lån af Bornholms Amts Fattigkasses midler (man sikrede og supplerede midlerne ved en lånevirksomhed). I 1862 har organist Lindtners enke, eller dødsboet efter hende, afhændet ejendommen til Hans Peter Jensen, som fik det takseret. (Udskrift af Rønne Tingprotokol). De tre arkivalier, skøde, låneattest og tingbogsudskrift er på Bornholms Ø-arkiv.)
Ved Brønden 11, Rønne, ejendomspapirer. 1820, 1827 og 1862. Findes nu på Bornholms Ø-arkiv.
Ved Brønden. Foto Algot, 1960erne (?). Bornholms Museum.