Børnehaver i RØNNE
i Børnehave i Asylet, Damgade |
Asylet i Damgade i Rønne, se også HER.
|
Et af de dejlige billeder med små børn, for lidt mere end 100 år siden. Børnehjælpsdagen 1911 - ingen tvivl om det! Og så er vi i Rønne Børneasyl i Damgade, som var en af den institutioner, Børnehjælpsdagen støttede. Vi ser asylmoder Anine Bager, som ledede asylet fra 1883 til 1918.
Børnehave i Lille Madsegade, nonnernes børnehave
1928. Det er nonnernes - søstrenes børnehave februar 1928 i Lille Madsegade. Jørgen Beck, søn af bogbinder Beck i Store Torvegade, er med og Jens Frederik Rønne Hansen, som blev gift med Ellen Beck. Han sidder på første række. Læg mærke til at de har gang i peddigrørsfletningen. Det må have været moderne nogle gange, jeg flettede med peddigrør i 1950erne. Billedet tilhører Niels M. Ludvigsen.
Børnehave ved privatskolen - Rønne Forberedelsesskole
1931-1934. Så skal vi have nogle børn, selv om de ikke er fra Asylet. Det er børnehaven ved Østergade/Teaterstræde, børnehaven ved Frk. Raabyes Pigeskole i Østergade. Børnehaven og et gymnastikhus blev indviet i maj 1898. Her er det fra frøken Eva Jespersens Børnehave fra årene 1931-1934. Foto Ad. Møller, Rønne.
Bedstefars Bornholm 5/7: Her er en scene fra et børneselskab - velsagtens en fødselsdag - i Frk. Eva Jespersens børnehave på hjørnet af Østergade og Teaterstræde i Rønne (i Forberedelsesskolens gård). Børnehaven var oprettet af frk. Allys Chabert, datter af oberstløjtnant Chabert, "Nordlyst", og lededes i årene 1931-1934 af frk. Eva Jespersen, datter af konsul Jespersen i Vestergade i Rønne. Se om Nordlyst HER. |
Vi har - endnu - kun navn på to af børnene. Den lille dreng, der sidder bag bordet med hvid krave er Erik Bärenholdt. Han var søn af lærer Otto Bärenholdt på Statsskolen.
Pigen ved hans side er Hanne Ludvigsen.
|
1931. Dette er børnehaven ved "Rønne Forberedelsesskole" (Privatskolen - det må være samme sted?). De er fotograferet af Th. Yhr foran hans egen fotoforretning i Antoniestræde. (Det er det eneste billede vi har af den, mig bekendt). December 1931.
1938 Ulla Graulund fortæller om sit billede:
"Det hedder åbenbart Østergades børnehave, men vi kom nu ind igennem Privatskolens skolegård og gik op af trappen til højre i indgangen. Billedet her er taget efteråret 1938 foran den dejlige Snehvide-tegning på tavlen. Mellem landskabstegningerne på væggen. Vinduerne til venstre vender ud mod Theaterstræde. Børnehavelederen hed Frk. Jespersen (var vist rødhåret). |
Bagerste række: Nr.1. Søren Gøtsche (s. af bibliotekaren), så mig: Ulla Larsen (5½ år gl., d. af Adjunkt Arne Larsen), der er godt sur over, at nr. 3: Jens Lund bruser frem og tager min plads. Han var søn af Thorkild Lund, (direktør, 1866), nr. 4: ?, nr. 5: Birthe Andersen (Borgmester Nielsens Vej), nr. 6: Beth Kaare Rasmussen (altid kaldt Dorthe) (d. af fotografen), nr. 7: Merete?, nr. 8: ?
Mellemste række: Nr. 1: ?, nr.2: ?. nr. 3: Kirsten Vibeke Andersen (lillesøster til Birthe, nr. 5 i bagerste række), nr. 4: Solveig Blang Olsen, nr. 5 ?. Nr. 6: Birgit Kruckenberg (d. af Adjunkt K.), nr. 7: ?, nr. 8:?. Nr. 9: Inge Larsen (min lillesøster, 4½ år gl., d. af Adjunkt Arne Larsen). Forreste række:Nr. 1: Hans Fossum Poulsen, (s.af sagfører?), nr.2.: ?, nr. 3.: Niels Ole Petersen (senere TV-manden Ole Koefoed, der blev 80, d. 19/4-2014!), nr. 4: Arne?, nr. 5?, nr. 6: Andreas Abbitz (s. af, ansat i Toldvæsenet?) |