Der var mange skoler i Rønne: (Bemærk mange undermenuer til de enkelte skoler)
Hvem var de øverste ansvarlige for det samlede skolevæsen på Bornholm?
Et spørgsmål der sikkert kræver mange svar alt efter tidspunkt. Forhåbentlig lykkes det at finde ud af det!
Trap Bornholm 1858: Amtmanden og provsten udgør en særegen Kirkecommission og tillige en Amtsfattigdirektion og en Skoledirektion for Bornholm. I verdslig, administrativ Henseende udgjør Bornholm et Amt (Amtsraad med 9 valgte Medlemmer som tillige udgjøre Skoleraadet).
Trap Bornholm 1872: Som ovenfor. Trap Bornholm 1898: For Kirkerne, der alle eje sig selv, gives der ifølge gamle Vedtægter, som ikke hvile paa nogen bestemt Lov, i Modsætning til Bestyrelsen af Landets øvrige Kirker, en særlig Myndighed, der danner et Mellemled mellem de lokale Kirkebestyrelser og Stiftsøvrigheden, nemlig „Bornholms Kirkekommission", som bestaar af Amtmanden og Provsten, og som fører det specielle Tilsyn med Kirkernes økonomiske Forfatning. Amtmanden og Provsten udgøre tillige med et af Amtsraadet valgt Medlem Skoledirektionen for Bornholm. Trap Bornholm 1921: Amtets samtlige Købstæder og Landkommuner danner een Amtsraadskreds, og Amtsraadet udgør tillige Skoleraadet. Amtsraadet har 15 valgte Meldlemmer, af hvilke 6 er repræsentanter for Købstæderne. Amtet har 17 Sognekommuner (incl Hasle og Allinge-Sandvig købstæders landdistrikter. Trap Bornholm 1955; ikke oplyst, men skolerne gennemgås by for by, sogn for sogn. |
Trap Bornholm 1898:
Den lærde Skole, paa Storegade, indtil 1892 højere Realskole (se S. 2 5), er et temmelig stort Bygningskompleks med Bibliotek og Rektor- bolig; Bygningerne ere flere Gange udvidede, senest 1890 — 91 efter nuv. Rektor Koefoeds Plan og efter Tegn. af Arkitekt M. Bidstrup, hvorved bl. a. Gymnastiksalen ud til Storegade ombyggedes og en ny Fløj kom til (Grundkøb og Bygningers Opførelse kostede omtr. 30,000 Kr.). Ved Skolen er ansat en Rektor, en Overlærer og 8 Adjunkter; ved Udg. af 1897 var der 134 Elever (deribl. 5 kvindelige i de to øverste Klasser); der er 8 Klasser. Borger- og Kommuneskolen, beliggende ved Store Torv, Torvegade og Ellekongestræde, bestaar af flere Bygninger, af hvilke en er det 1881 ned- lagte Hospital*), en anden er opført 1889 — 90 i to Stokværk efter Tegn. af M. Bidstrup, som ligeledes har opført Gymnastikhuset 1891. Skolen har 26 Klasser med Førstelærer og Inspektør og 20 Lærere og Lærerinder, hvoraf 3 ere Timelærere; ved Udg. af 1897 var der 976 Elever, deraf 185 i Pogeskolen, der har 6 Klasser. Desuden har Byen en teknisk Skole, i St. Mortensgade ; den er opført i Renæssancestil efter Tegn. af M. Bidstrup og har kostet 62,500 Kr. ; ved Udg. af 1897 havde den 203 Elever. Endvidere en Navigationsskole, i Raadhusstræde, aabnet 1883, 6 Poge- skoler og 7 Privatskoler (deribl. Frk. Raabyes med Dimissionsret). |
Denne lille tryksag - Skoleplan for Rønne Købstads Skolevæsen - er udgivet i 1901. Den er underskrevet af Rønne Byråd, af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet og så har provst ved Klemens Kirke, F.D. Sodemann for Bornholms Skoledirektion bekræftet, at der er oprettet et nyt timelærerembede. Bornholms Ø-arkiv, Emil Kofoeds samling.
Skolerne i Rønne - på denne side de ukendte skoler - steder vi ikke kan identificere.
Et gymnastikhold - en drengeklasse. Rønne kommune havde bygget en gymnastiksal
Bornholms Historiske Samfund planlægger i 2015 at udgive et temabind om de bornholmske skoler, historien, lærerne, eleverne, bygningerne, undervisningsformerne etc. Rønne Byforening vil gerne hjælpe til ved at fokusere på skolerne i Rønne, indsamle billeder og historier og lægge dem ud her på siden. Med mange gode menneskers hjælp!
Vi vil også meget gerne lægge elevbilleder ud, men har af pladsmæssige grunde besluttet os for, at vi slutter der, hvor farvefotografiet kommer til - o. 1970. Vi kan så se om vi kan rumme de sort/hvide fotos! Temabindet om skolerne på Bornholm vil komme til at indeholde artikler af forskellige vidende mennesker - fx fra Lokalarkiverne, hvor man har arbejdet meget med skolehistorien. Men det er pt. meningen at bogen bliver bygget op, således at der vil - om muligt - være elevbilleder fra hvert af årene fra ca. 1870 (hvor vi har det første elevbillede på Bornholm) til nu (? - hvis vi må bruge de seneste billeder). Det vil blive små 150 elevbilleder alene! De vil blive brugt til at fortælle skolernes, lærernes og elevernes kulturhistorie, hvad er det for en historie, man kan læse ud fra billedet? Navnene på eleverne vil man kunne finde på en skolehjemmeside eller lokalhistorisk hjemmeside, fx her! Billederne her til højre på siden ved vi ikke noget om!
Det øverste er fotograferet af Soltau Siverrtsen, Hasle, 1890erne (hans billeder var typisk ret lilla, med sart emulsion og monteret på denne type litograferet karton). Soltau Sivertsen tog skolebilleder på det meste af Bornholm. Vores bud er, at det kunne være fra Borgerskolen i Rønne, fotograferet i skolens gård, ikke foran skolens egne vinduer, men naboejendommens i Torvegade, som netop havde disse fladbuede vinduesstik. Om billedet til højre ved vi ikke hvem fotografen er men vi ved nu (nov. 2014) at det er fra Olsker Kirkeskole (HER). |
Klassebillede fra skole i Rønne. Jeg kender ikke skole og årstal.
John Larsen, født januar 1912 er nr. 2 i midterste række fra venstre. John var en habil fodboldspiller i B 1910 i trediverne. Mon ikke drengene er ca. 10-12 år gamle på billedet, som altså må være fra begyndelsen af 1920erne. Billedet tilhører Tove-Lise Mattesen. Herunder Skoleelever (kun piger), o. 1910 (?). Bornholms Ø-arkiv
|