Søndre Allé 18, Møllehuset, blomsterbutikken. Historien om indehaveren Laura Madsen!
Jørgen Michael Kofoed fortæller i ord og billeder om sin bedstemor, Laura G. Madsen, 1884-1955 og familierne Kyhn og Madsen i Rønne. Michael Kofoeds oldefar Jokum Kyhn var skipper og sejlede på verdenshavene. Samtlige fotos tilhører Michael Kofoed.
(På bannerbilledet ses Espersens Mølle, hvortil Møllehuset var bygget.) Læs mere om Møllen HER
(På bannerbilledet ses Espersens Mølle, hvortil Møllehuset var bygget.) Læs mere om Møllen HER
Søndre Allé 18, Møllerhuset. Med Laura Madsens blomsterbutik. Begyndelsen af 1950erne. Laura var søster til handelsgartner Christian Kyhn i Torvegade 4 HER. Billedet tilhører Jørgen Michael Kofoed.
Laura Kyhn (som er med på søndagsskoleudflugtsbilledet herunder) blev gift Madsen og boede samen med sin mand, der var fyrpasser først på Skagen Fyr siden på Hams Bluff på St. Croix, den ene af de Dansk Vestindiske Øer. (Se også billederne derfra herunder). Men han døde alt for tidligt og Laura måtte vende hjem til Bornholm med deres to små børn Frantz og Karen Margrethe.
Laura Madsen blev etableret - med hjælp fra sine gartnerbrødre Carl og Christian Kyhn - med en blomsterforretning beliggende på Søndre Allé 18 (Møllehuset). Den havde hun til sin død 1955. |
Jørgen Michael Kofoed har sendt os billederne af "Møllehuset" fra starten af 50erne. Michael fortæller: Det er Møllehuset ud mod Søndre Allé med blomsterbutik. I billedets venstre side anes et stenhuggerskur. Christiansens stenhuggeri hed det vist. Grunden tilhørte Møllehuset, men blev senere solgt fra. Der ligger i dag et madsted. Møllehuset set fra gårdsiden. På den lille gårdsplads stod der et pragtfuldt gråpæretræ. I porten står Laura Madsen parat med cyklen. Man cyklede jo dengang. Bag hende lå bygningen, som hed "loen". Der var grovkøkken, lager mm.
|
Udsnit af luftfoto 1934. Her ses den sydligste ende af Løkkegade, og i højre nederste hjørne er daværende Søndergade 68, nu Søndre alle 18, der var møllerbolig. På grunden, hvor møllen lå ses et lysthus med en fint anlagt have og bag ved lysthuset bede, forment hørende til blomsterhandleren.
Michael Kofoed fortæller sin mormor, Laura Kyhn - gift Madsen - 's historie.
Folketællinger:1890: Sct. Hansstræde 2, Matr.nr. 233g, Rønne
Jokum Kyhn 38 gift Husfader Skibsfører i Rønne Karen Petrea Kirstine Kyhn 28 gift Husmoder Laura Georgine Karoline Kyhn 5 ugift Barn Georg Michael Kyhn 3 ugift Barn 1921: Staalegade nr. 13, Matr. Nr. 481 a, Rønne Laura Georgine Karoline Madsen 7/5 1884 Enke Husmoder Pensionat Rønne Frantz Ludvig Georg Kyhn Madsen 2/12 1907 Ugift Søn Skagen Karen Marg. Kyhn Madsen 3/4 1915 Ugift Datter St. Croix Michael Kofoed: Det er min min oldemor, Karen Petrea Kirstine, gift med skipper Jochum Kyhn.
Forældre til Laura Kyhn, gift med fyrassistent ved Skagen Fyr, A.L.F. Madsen, hun senere blomsterhandler Søndre Allé 18. |
Dette dejlige billede tilhører Jørgen Michael Kofoed. Det er fotograferet i 1890erne. Det er Laura Kyhn, der sidder midt på forreste række i lys blomstret kjole. Om det er en søndagsskoleudflugt eller hvorfor pigerne - og drengene i forskellige aldre - er i deres fine tøj med stråhatte og ledsaget af nogle voksne kvinder - er der måske nogen der har et bud på? Laura Kyhn var født i 1884 og boede i 1890 med sine forældre, faderen var skibsfører, i Sct. Hansstræde i Rønne. Mon ikke Laura er ca. 14 år på billedet?
Børnene af Jochum og Karen Petrea Kirstine Kyhn f. Andersen. Øverst: Laura Georgine Karoline (blomsterhandler) og Georg Michael (dampskibsfører). Nederst: Carl Andreas Kyhn (handelsgartner), Thora Kathinka Kyhn, og endelig Christian Jochum Kyhn (handelsgartner).
Foto: Spellings Eftf. Paul Müller. No.1965. (mellem 1898-1906). Kilde. K.Thorsens udarbejdede stamtavle over Slægten Kyhn af Rønne.
Foto: Spellings Eftf. Paul Müller. No.1965. (mellem 1898-1906). Kilde. K.Thorsens udarbejdede stamtavle over Slægten Kyhn af Rønne.
Skonnertbriggen Søren Peter af Rønne. Et skib med en fantastisk historie, og på et tidspunkt ført af skipper Jochum Kyhn. Det blev bygget i 1749 (!!) på Bermuda. (Min kilde er Erik Pedersen: Med sejl, damp og motor, 1998). Det fortælles, at det "i sine unge dage" var sørøverskib (dog en ikke pålidelig oplysning) og blev kapret af spaniolerne. Det blev erhvervet af løjtnant Feilberg på en auktion på St. Thomas i 1833. Så blev det købt i 1842 af konsul Otto Arboe til Rønne, hvor det var hjemmehørende indtil 189y, hvor det blev solgt til Sverige og ophugget der i 1903.
|
I Rønne b lev det ombygget til robbefangst (sælhundefangst) i det nordlige ishav - og efterfølgende ombygget flere gange af Rønnes forskellige dygtige skibsbygmestre.
Skibet har heddet "Triumph", "Lovise Adelaide", "Julius", fra 1853 "Søren Peter", og i svensk eje, "Emanuel". Michael Kofoed. I Erik Pedersens bog "Med sejl, damp og motor" findes beskrivelser/billeder af skibene "Amarant", "Atlas" og "Søren Peter", skibene min oldefar sejlede med. |
Amarant af Rønne, bygget 1851-1852 i Tyskland. købt af købmand Hintze, Rønne i 1894. Ført af kaptajn Jochum Kyhn, Rønne.
Michael Kofoed fortæller: Det er et postkort (ubrugt), som viser briggen Amarant i ukendt havn. Bemærk Amarant er tilsyneladende på slæb efter en hjuldamper.
Michael Kofoed fortæller: Det er et postkort (ubrugt), som viser briggen Amarant i ukendt havn. Bemærk Amarant er tilsyneladende på slæb efter en hjuldamper.
Michael Kofoed. En udskrift af en avisnotits fra Vendsyssel Tidende fra 1908. Her beskrives på dramatisk vis, hvorledes begivenhederne omkring Amarants forlis forløb.Min fætter Alfred Kyhn-Madsen har været så venlig at sende mig notitsen.
Michael Kofoed fortæller: Et postkort afsendt fra Rønne til Hr. og Fru (Laura) Madsen, Fyret Skagen. Motiv: Hjørnet af Korsgade og et kig ned ad Sankt Hans Stræde. (Hvem de to personer på billedet er, ved jeg ikke.) Laura Madsens forældre boede i Sct. Hansstræde.
Michael Kofoed: Et billede fra St.Croix (sandsynligvis på Little LaGrange), de Vestindiske Øer, i tiden omkring 1913/14. For bordenden fyrmester ved Hams Bluff fyr A.L.F. Madsen (min morfar). Til hans venstre side (for os til højre) i hjørnet (min mormor) Laura Kyhn Madsen. De øvrige på billedet tør jeg ikke sætte navn på. Efter min morfars tidlige død 31. marts 1916 måtte Laura rejse tilbage til Rønne med to mindre børn, som hun nu skulle forsørge. Det var med min onkel og min mor, hun var endnu ikke blevet to år.
|
Laura etablerede sig - med hjælp fra sine gartnerbrødre Carl og Cristian Kyhn - med en blomsterforretning beliggende på Søndre Allé 18 (Møllehuset). Den havde hun til sin død 1955. (Billedet tilhører barnebarnet, Jørgen Michael Kofoed, der også fortæller om sin familie).
|
Michael Kofoed: Mormor, Laura Madsen, morfar A.L.F. Madsen og sønnen Frantz (f. 1907) foran embedsboligen på Hams Bluff. Omkring 1913. Til højre datteren Karen Margrethe (min mor) som spæd, april 1915 antageligvis Frederikssted, De vestindiske Øer. I følge immigrationspapirer fra Ellis Island, New York sejlede den lille familie fra Frederikssted, St. Croix, Virgin Islands, med S/S Parima til Ellis Island, ankom 17. maj.1916 og sejlede derfra videre til Europa. Første Verdenskrig rasede og Michael Kofoed fortæller, hvordan hans mormor var bange for at blive torpederet på vejen hjem.
Michael Kofoed: Skibet S/S Parima, som min mormor og hendes to børn sejlede med fra St. Croix til New York i maj 1916.