Hans Hjorth, 1878-1966, keramiker, musiker, teatermand, skribent
i 1955 og 1956 fortalte Hans Hjorth om sin barndom og ungdom i to artikelserier i Bornholms Tidende. (Jeg benytter artiklerne til at tekste de mange billeder, der findes i Hans Hjorths arkiv på Bornholms Ø-arkiv, BØA 2011-29.
Fotograf Bjarne Ilsted Bech har taget et godt portræt af den ældre Hans Hjorth, med den uundværlige skrivemaskine i baggrunden. Hans Hjorth var født i 1878, han døde i 1966.
Disse tre billeder er blot affotograferinger af virkelige perler i den Wolffsen-Hjorthske familie. Yderst til højre ses Lauritz f. 1834 og Agnethe f. 1840 Hjorth som fik 11 børn, hvoraf Lauritz Hjorth var nr. 8. Til venstre er det hans mors forældre, Herman Wolffsen (Fabrikken Søholm) og hans hustru. I midten faderens forældre, smed Lars Hjorth og "bedstemor", Maren Kirstine Knudsen, 1802-1891).
1894. Dette er et hold realister, der er blevet foreviget ved afslutningen af deres eksamen. Den lyse, unge mand forrest til højre er Hans Hjorth, og han har fortalt medrivende om sin barndom og ungdom i en række artikler i Bornholms Tidende i 1955-1956. Og bl.a. givet sine plageånder på Statsskolen hvert et skudsmål, som tilsammen giver et godt indblik i datidens skoleverden - i Storegade i Rønne. De unge mennesker på billedet er fra venstre bagerst: Jens Kure, Thomas Sommer, Emil Olsen, Niels Otto Sonne, J. Carstensen. Foran Henri Bjørnsen, Georg Rønne, Jacob Kløcker og altså Hans Hjorth. Foto af Th. Spelling, Rønne. Hans Hjorths Arkiv, BØA 2011-29.
1894. Der er i Hans Hjorths arkiv på Bornholms Ø-arkiv, de dejligste familiebilleder som ganske sikkert er fotograferet af Hans Hjorths ældre bror Peter, der var en dygtig amatørfotograf. Dette stemningsfulde billede er fra 1894: I haven på Hjorths Fabrik. Ferieminde 1894. Det er faderen, Laurits Hjorth med kasket og hvid jakke. Hans hustru Agnethe sidder bagerst til højre. Hans Hjorth står bagerst, nr. to fra venstre. BØA 2011-29.
I 1902 fik Hans Hjorth mulighed for at arbejde seks måneder hos en bileldhugger i København. i hans gemmer findes det smukke billede af læremesteren.
På billedet står: ""Missen" April 1902. Billedhugger H.C. Petersen." (Fotografisk etablissement G. Gjørup & Co. Amagertorv 10, Kjøbenhavn K.) Se mere om Gjørup HER. Det fornemme billede er fra Hans Hjorths arkiv, BØA 2011-29. (Se HER). Hans Hjorth gik i seks vintermåneder hos H.C. Petersen, der havde atelier i Frederiksholms Kanal i København - det atelier, hvor også gamle Bissen havde skabt sine kendte statuer (skriver Hans Hjorth). Man kaldte H.C. Petersen for Frederiksborgpetersen, fordi han i mange år var medarbejder ved slottets restaurering. Han var en dygtig og bramfri lærer - og Hans Hjorths fortæller, at "i det halve år, hvor jeg arbejdede otte timer dagligt, fik et nyt syn på skulpturer i almindelighed og dekorativ modellering i særdeleshed". Og det var det han havde brug for, når han skulle arbejde på faderens, den gamle Laurits Hjorths terracottafabrik i Rønne. "I en lille have bag atelieret voksede et mandeltræ. Det havde Bissen hentet hjem fra Italien og plantet der. De modne, friske mandler smagte fortræffeligt". |
Dette meget smukke billede blev fotograferet af den dygtige, professionelle tyske fotograf Paul Müller, der overtog Th. Spellings atelier på Lille Torv i Rønne i 1899. Hans Hjorths (1878-1966)'s bryllup i 1908 med Johanne Tvede Bruhn, maler, uddannet på kunstskoler i København. Selskabet er fotograferet i den lille have på Hjorths Fabrik. Lauritz Hjorth sidder umiddelbart til højre for bruden. Et stemningsfuldt og romantisk billede.
Som man ser på denne side, findes der en fornem samling billeder fra Rønne i Hans Hjorths arkiv på Bornholms Ø-arkiv. Selvfølgelig billeder fra Hjorths Fabrik, som han selv var medejer af fra faderen, Lauritz Hjorths død i 1912 til 1932. Derefter blev hans bror, Peter Hjorths, eneejer af fabrikken. Fra 1932 til sin død i 1966 var Hans Hjorth bl.a. en flittig skribent, både hvad angik historiske artikler som skuespil - hvoraf flere blev opført på Rønne Theater. Billedet her kunne måske være fra et af hans teaterstykker? Der er desværre ikke oplysninger på billedet. Bemærk kransekagen på kommoden. Det er en attrap, der var fremstillet til en Rønne konditor. Den har de sidste 10-15 år været udstillet på Erichsens Gård. Kransekage er en særlig dansk specialitet!